Danmark var ellers foran 12-7 i slutningen af første halvleg på baggrund af fine præstationer af især Karin Mortensen i målet og Trine Troelsen i angrebet.
De to hold gik til pause 12-10 i dansk favør, men anden halvleg blev et mareridt set med danske øjne.
På 11 minutter scorede Norge 11 gange, uden at de danske kvinder fik en eneste bold i det norske net. Ved stillingen 12-16 til nordmændene tog landstræner Jan Pytlich time out, men lige lidt hjalp det.
De norske jenter kom foran 18-12, inden Danmark kom på tavlen.
Med nederlaget bliver det mere end svært for de danske kvinder at komme videre fra mellemrunden. Der venter dog fortsat to kampe mod Spanien i morgen og Ukraine torsdag.