Til Olé-råb fra lægterne i håndboldarenaen i Beijing sejrede de danske håndboldherrer 27-21 over Tyskland i den sidste gruppekamp mod Tyskland og kvalificerede sig dermed til OL-turneringens kvartfinaler.
Topniveauet har ikke været nået endnu, havde træner Ulrik Wilbek sagt inden kampen. Men i dag var der tur i den for det danske mandskab, der med sejren sender Tyskland helt ud af turneringen.
Sejren kom for alvor på plads, da Hans Lindberg med ti minutter igen gjorde det til 21-17 og Joachim Boldsen lidt efter udbyggede føringen med sin første scoring i kampen.
Det lykkedes tyskerne at æde sig lidt ind i kampen med et par scoringer efterfølgende, men Jesper Nøddesbo fik en smule heldigt – og meget vigtigt – øget til 23-19 godt fem minutter før tid.
Igen spillede tyskerne sig dog ind i kampen, men til stor, stor dansk jubel gav Hans Lindberg ro med sin scoring til 24-21.
Og med en stribe mirakelredninger af Kasper Hvidt og et par tyske udvisninger var spillet slut for tyskerne.
I kvartfinalen skal Danmark møde Kroatien.