Tour de Norge.
På gårsdagens Tour de France-etape vandt norske Thor Hushovd foran norske Boasson Hagen. I dag vinder Boasson Hagen så ved at køre alene hjem.
Dermed har nordmændene vundet fire etaper i alt i dette års udgave af Frankrig rundt.
"Jeg var lidt skuffet i går, så jeg ville prøve i dag. Jeg følte mig oven på og fik ekstra kræfter af skuffelsen," siger Boasson Hagen efter etapen.
Favoritterne måtte igen i dag forsvare sig mod et angreb fra Alberto Contador fra Saxobank. Det skete på dagens sidst stigning
Men brødrene Schleck var klar og sad med over toppen. Den gule trøje, Thomas Voeckler, kom på afveje ned af det sidste bjerg, da han kørte ind på en indkørsel til et hus i stedet for ned mod mål.
Han tabte derfor vigtige sekunder til de andre favoritter som kom samlet til mål. Voeckler har nu 1.18 minutter til Cadel Evans.