Store vandmasser i floderne bevæger sig torsdag mod Nordtyskland, mens redningsarbejdet er i fuld gang i den sydlige del af landet.
I delstaten Niedersachsen i nord venter myndighederne, at vandstanden vil stige frem mod weekenden.
Tusindvis af katastrofearbejdere og folk, der bor tæt på Elben, gør sig i øjeblikket klar til de intense dage, der venter dem.
I nogle områder sidder døgnvagter og holder øje med, om digerne holder til presset fra vandet i floden.
Længere mod øst i delstaten Sachsen-Anhalt har myndighederne i Halle planlagt at evakuere 30.000 mennesker. Dele af den gamle by er allerede oversvømmet.
I delstaten Sachsen, hvor Dresden er hovedstad, fortæller en talsmand for myndighederne, at floden ikke som frygtet når op på vandstanden under oversvømmelserne i 2002, da der skete alvorlige skader på den gamle by.
Det samme er gældende for den tjekkiske by Usti på grænsen til Tyskland.
/ritzau/dpa
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.