Hvorfor er ledigheden blandt unge i Sverige steget dobbelt så meget under krisen som i Danmark?

Og hvad gør de forskellige nordiske lande for at undgå at tabe en generation på gulvet under krisen?

Det er nogle af de spørgsmål, som en ny kortlægning fra Nordisk Ministerråd giver svar på.

Budskabet i rapporten er, at unge, der er i fare for at droppe ud af job eller uddannelse, skal fanges op tidligere.

Uddannelsen skal tilpasses individuelle behov, og de forskellige instanser, som møder de unge i farezonen, skal være bedre til at samarbejde og følge op på indsatsen.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) glæder sig over, at der nu findes en fælles nordisk kortlægning og analyse af landenes indsatser mod ungdomsarbejdsløshed.

"På vores møde i Nordisk Ministerråd i slutningen af november har jeg og mine nordiske kolleger en drøftelse om ungdomsledighed på dagsordenen, og her vil vi udveksle erfaringer og forhåbentlig lære af hinanden. For der er ingen tvivl om, at vi står over for mange af de samme udfordringer," siger beskæftigelsesminister Inger Støjberg.

Ledigheden blandt unge er steget markant i alle de nordiske lande. Fra 2008 til 2010 er den samlet set steget med omkring 50 procent i Norden som helhed. Sverige lå i første kvartal af 2010 i toppen med 29 procent, Finland på 27 procent, Island 16 procent, Danmark 13 procent og Norge i bund med 9 procent.

Den stigende ungdomsarbejdsløshed kan betyde, at nogle unge aldrig får fodfæste på arbejdsmarkedet og ender som langtidsledige.

Rapporten præsenteres i forbindelse med en nordisk konference om ungdomsarbejdsløshed i København 8. oktober.

Regeringen vedtog sidste år en ungepakke, der skal bekæmpe ungdomsarbejdsløshed. Den indeholder bl.a. et krav om, at alle 15-17-årige skal følge en uddannelsesplan.