Det skal kunne betale sig at arbejde, lyder et mantra i regeringens beskæftigelsespolitik.
Det gælder også for flygtninge, som takker ja til et job- og uddannelsesforløb i den to-årige integrationsgrunduddannelse (IGU), som blev vedtaget i trepartsaftalen.
Men ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet vil enlige forsørgere, som skifter en integrationsydelse ud med et integrationsforløb i det offentlige, miste 2100 kroner i indkomst om måneden.
Det vil dog næppe blive et udbredt problem, mener udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).
Det sikrer regeringens kontanthjælpsloft, som er blevet til med mandater fra blå blok og får virkning fra oktober.
- Det betyder også, at der sættes et loft over, hvor meget man samlet set kan modtage i integrationsydelse, særlig støtte og boligstøtte og dermed vil det nævnte forskelsbeløb også blive indsnævret væsentligt.
- For det første taler vi om en meget begrænset personkreds. Kun omkring seks procent af deltagerne i integrationsprogrammet er enlige forsørgere, siger Inger Støjberg.
Ideen om en grunduddannelse for flygtninge stammer fra et oplæg fra Dansk Arbejdsgiverforening og LO og var en del af resultaterne i trepartsaftalen.
Ministeren var kaldt i samråd af beskæftigelsesordfører Karsten Hønge (SF).
Han ønskede at få svar på, om tilstrækkeligt mange ledige flygtninge ville gennemføre integrationsgrunduddannelsen i det offentlige, når de enlige forsørgere stod til en "væsentlig indtægtsnedgang".
Ministeren understreger, at IGU ikke er særlig møntet på et offentlige arbejdsmarked, hvor problemet med en lønnedgang opstår, men derimod det private.
- Derudover er det vigtigt at understrege, at IGU'en ikke er en permanent jobordning, men derimod tidsbegrænset. Det vil sige en toårig indslusningsordning, siger Inger Støjberg.
/ritzau/