Det siger Nørbygaard til Ekstra Bladet i dag efter at være blevet taget på fersk gerning i at stikke af fra regningen på 700 kr.
Trods en påmindelse fra ekspedienten i Shell-butikken om at skulle betale for benzinen, glemte storinvestoren det alligevel og undskylder med, at han var distræt og altid har været det.
Næste morgen gik det dog hurtigt op for Nørbygaard, at han aldrig fik betalt for benzinen efter at være kørt hjem fra Billund Lufthavn i sin limousine. Beløbet blev hurtigt overført af en flov, landskendt komiker, der indrømmer, at det er sket flere gange:
"Nej, for helvede da. Det er sket flere gange. Men jeg kunne ikke drømme om bare at stikke af fra regningerne. "
Ud over at være distræt undskylder komikeren sig med at have været travlt optaget af nyheden om det konkursramte IT-Factory, som også Nørbygaard har investeret i.
"Det er rigtig træls med et godt jysk ord, men jeg har jo altid været talblind, så jeg har faktisk ikke overblik over, hvor mange penge, det drejer sig om," siger han til sidst.