I går blev årets vinder af Nobels Fredspris kåret, den kinesiske fængslede menneskerettighedsforkæmper, Liu Ziaobo.
Nu er hans kone forsvundet. Hun sidder angiveligt i husarrest. Og selv ved 54-årige Liu Ziaobo intet om, at han har vundet. Det fortæller Lius advokat til Nyhedsbureauet AP i Jinzhou.
Præsident Barack Obama været ude at sige, at Liu straks må løslades. Men i Kina reagerer myndighederne med dyb tavshed. De fortæller intet til befolkningen om hverken manden eller kåringen.
Allerede før Nobels Fredspris-vinderen blev kåret, var en kinesiske embedsmand ude og true den norske Nobel-komité i forsøg på ikke at lade Liu Ziaobo vinde.
Vinderens advokat forklarer i dag til AP, at Lius kone håbede på at få lov at besøge sin mand i fængslet, hvor han afsoner en 11 år lang straf. Hun ville fortælle ham nyheden om, at han har vundet prisen. Men hun er forsvundet og tager ikke sin mobiltelefon, siger den bekymrede advokat.
Meget tyder på, at hun sidder i husarrest i sit eget hjem. Det samme er nemlig sket for flere af landets kendte aktivister, som har forsøgt at skabe opmærksomhed om kåringen. De melder ud, at de er blevet chikaneret af politiet og at de ikke må forlade hjemmet.
"Regeringen aner ikke, hvordan de skal reagere overfor, at Liu Ziaobo har vundet prisen. De er nervøse, bange og reagerer kaotisk," siger aktivistadvokat, Pu Zhigiang, til AP.
Liu Ziabos kone sagde før sin forsvinden, at hun på sin mands vegne ville rejse til Norge og modtage Nobel-medaljen og de omkring otte millioner danske kroner, der følger med prisen.