En af Chus fornemmeste opgaver bliver at finde alternativer til fossile brændstoffer i kampen mod klimaforandringer og afhængigheden af udenlandske olie.
Udnævnelsen af Chu er i tråd med Obamas ambitiøse plan om at skabe en ny grøn økonomi, der kan genere 2,5 millioner nye job i USA.
Stephen Chu er en af verdens førende specialister i at bekæmpe klimaforandringer ved hjælp af videnskabelige metoder og arbejder som direktør for Lawrence Berkeley National Laboratory.
I 1997 fik han tildelt Nobelprisen i fysik for sit arbejde med at køle og indespærre atomer med laserlys.
Barack Obama præsenterede mandag sin miljøadministration i forbindelse med offentliggørelsen af den omfattende plan på klimaområdet.
"Vi kender alle problemerne, der har rod i vores afhængighed af udenlandsk olie. Det begrænser vores økonomi og fordeler rigdomme til fjendtlige regimer og efterlader os afhængig af ustabile regioner," sagde Obama.
Men disse "farer" overskygges på sigt at truslen om klimaforandringer, tilføjede han.
"Med mindre vi handler, vil klimaforandringer føre til tørke og hungersnød i udlandet, ligesom det vil føre ødelæggende vejrmønstre og forfærdelige storme ved vores kyster," lød det fra Obama.