Sangskriveren, Vincent Ford, der blandt andet står bag den berømte sang 'No Woman No Cry' fra 1974 er død. Han sov stille ind på et hospital i Jamaica.
Dødsfaldet skyldes sygdommen diabetes, som sangskriveren i længere tid har haft komplikationer med. Sygdommen har blandt andet medført, at Ford har mistet begge sine ben, skriver BBC.
'No Woman No Cry' var med på Bob Marleys album 'Natty Dread', som er inspireret efter ghettoen i Kingston, hvor Ford og Marley levede i 1960'erne.
Rygtet siger, at Marley selv skrev hittet, men at det blev krediteret til Ford. Sangskriveren har siden hen i 1976 også være inde over Marleys album 'Rastaman Vibration'.
Bob Marley døde selv i en alder af 38 i 1981 pga. kræft og blev en af de caribiske øers mest elskede, nationale helte.