Den halverede dagpengeperiode har fået mindre end en procent af de ledige hurtigere i job, end de kom med fire års ret til dagpenge.
Det viser en ny rapport fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd lavet for Beskæftigelsesministeriet.
Den ene procent er langt fra de forventninger, som partierne bag dagpengereformen meldte ud, da den blev vedtaget i 2010.
Daværende Beskægtigelsesminister Inger Støjberg (V) sagde dengang:
”Vi ved, at søgeaktiviteten stiger kraftigt, når perioden er ved at udløbe. Og erfaringen har været, at selvom perioden bliver kortere, så er der ikke flere, der opbruger den. Tallene viser altså, at de blot kommer hurtigere i job.”
Men det viser sig nu ikke at holde stik. SFI-forsker Anders Bruun Jonassen, der har lavet rapporten, mener, at politikerne dengang overfortolkede den stigning i antallet af arbejdsløse, der skaffede sig arbejde lige før eller lige efter de faldt ud.
”Man har stirret sig lidt blind på den stigning, der er til sidst i dagpengeperioden og troet, den dækkede over flere personer, end det virkelig var,” siger Anders Bruun Jonassen.
Forsker: Ledige mangler ikke motivation
Anders Bruun Jonassen mener, at dagpengereformen var et forsøg på at motivere de arbejdsløse til hurtigere at finde arbejde.
Men i følge rapporten er problemet ikke, at de ledige mangler motivation til at søge arbejde, men at der er en tæt sammenhæng mellem ledighed og efterspørgsel på arbejdskraft.
”Undersøgelsen viser ikke nogen mangel på motivation til at finde et arbejde. Men derimod en meget lav efterspørgsel på arbejdskraft,” siger Anders Bruun Jonassen.
En større andel af ledige med kortere dagpengeret glider ud af dagpengesystemet til enten anden offentlig forsørgelse eller helt ud uden hverken offentlig ydelse eller arbejde.
Når man regner det ind, har en lavere andel af dagpengemodtagerne med den korte periode arbejde efter to år, end de dagpengemodtagere, der havde en længere dagpengeret.
Regeringen under yderligere pres
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) skriver til Avisen.dk, at regeringen fra dag ét har arbejdet for at styrke jobskabelsen og investeret massivt i arbejdspladser, og at det er begyndt at bære frugt.
”Generelt viser udviklingen på dagpengeområdet, at arbejdsløse midt i en økonomisk krise ikke kommer i arbejde, bare fordi deres ydelse stopper,” skriver Mette Frederiksen til Avisen.dk.
Hun mener, at rapporten igen understreger, at det er vigtigt, at regeringen har sikret en bedre og klogere indfasning af dagpengereformen.
"Vi har foreløbig sikret cirka 40.000 mennesker ret til forsørgelse, og har brugt over 3 milliarder kroner på at hjælpe mennesker med opbrugt dagpengeret. Alternativet havde været, at mange mennesker var faldet ud af dagpengesystemet og havde stået helt uden offentlig forsørgelse efter to år,” skriver Mette Frederiksen.
Men arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet mener, at SFI-rapporten sætter regeringen endnu mere under pres.
”Man kan i hvert fald sige, at troen på, at økonomiske incitamenter ville bringe folk i arbejde, er faldet til jorden, fordi jobbene ikke er der. Det er klart, der må man jo erkende, at stramningerne har ramt folk ret hårdt. Så det er logisk nok, at der er behov for ændringer,” siger Flemming Ibsen.
Rapporten fra SFI "Konsekvensen af dagpengeperiodens halvering - en kvantitativ undersøgelse af effekten for de ledige" kommer i dag.
Det er Beskæftigelsesministeriet, der har sat rapporten i gang for LO, DA, KL og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
I reelle tal har den kortere dagpengeperiode fået 460-685 af de 50.600 ledige i undersøgelsen hurtigere i arbejde igen.
Undersøgelsen sammenligner dagpengeforløb for personer, der blev ledige mellem foråret 2009-11, og derfor har mellem fire og to års dagpengeret.
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) påpeger, at rapporten sammenligner forskellige dagpengemodtagere med hinanden på forskellige tidspunkter uden at tage højde for, at beskæftigelsesmulighederne var forskellige i de tre år, der måles på.