Frans Nielsens New York Islanders vandt natten til torsdag sin femte kamp i træk i NHL.
Hjemme i Nassau Coliseum på Long Island, hvor holdet spiller sin sidste sæson inden det flytter til Brooklyn, blev det 3-2 over Washington Capitals. Det afgørende mål sat ind af kaptajn John Tavares 24 sekunder før overtidsperioden udløb.
Sejren var samtidig holdets 10. i de seneste 11 kampe.
Siden Frans Nielsen debuterede i verdens bedste ishockeyliga i januar 2007 har New York Islanders tilhørt ligaens tyndeste øl. Men efter foreløbig 23 kampe i denne sæson er holdet fjerdebedst af samtlige hold, og meget tyder på, at sæsonen bliver særdeles spændende for den 30-årige dansker.
Ingen af de øvrige fire danskere, som lige nu spiller fast i NHL, var i kamp natten til torsdag.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.