62-årige Niels Holck skal ikke udleveres til Indien til retsforfølgelse for nedkastning af våben i 1995.
Det fremgår af en kendelse fra Retten i Hillerød.
Niels Holck var i 1995 med til at kaste våben ned fra et fly til en oprørsgruppe i den indiske delstat Vestbengalen.
Han var den eneste om bord på flyet, der ikke blev anholdt af indisk politi.
I 1996 kom han via Nepal til Danmark.
En tidligere udleveringssag mod Niels Holck, der startede i 2010, endte med, at både by- og landsretten afgjorde, at Niels Holck ikke skulle udleveres til Indien.
I 2016 anmodede Indien på ny om at få Niels Holck udleveret. Denne gang skete det med flere garantier.
Blandt andet skulle Holck under retssagen i Indien placeres i et særligt arresthus, og at han ville blive ledsaget af danske betjente.
Rigsadvokaten indstillede sidste år til, at Holck kunne udleveres til Indien, og sagen er blevet behandlet ved Retten i Hillerød.
Retten i Hillerød mener trods Indiens garantier, at en udlevering af Niels Holck vil være i strid med en paragraf i udleveringsloven. Den drejer sig om, at man ikke må udlevere en borger, hvis der er risiko for, at den udleverede vil blive udsat for tortur eller anden nedværdigende behandling.
I kendelsen lægges der vægt på, at Indien ikke har ratificeret FN's torturkonvention.
Fordi der ikke vurderes at være sket nævneværdige forandringer af forholdene i Indien, siden landsretten i 2011 afgjorde, at Holck ikke kunne udleveres på grund af risikoen for tortur, vil Retten i Hillerød ikke gå med til udlevering.
I Niels Holcks lejr er der tilfredshed med kendelsen torsdag.
- Både Niels og jeg er selvfølgelig glade for, at byretten er enig i, at man ikke kan garantere hans sikkerhed i Indien, siger Jonas Christoffersen, der er Niels Holcks forsvarer.
Han forventer, at sagen kommer i landsretten, hvor han forventer, at udfaldet vil være det samme som i byretten.
- Så må vi håbe, at sagen derefter får en ende, og at man indser, at det ikke kan lade sig gøre med den måde, det indiske samfund fungerer på, siger han.
Anklagemyndigheden oplyser, at kendelsens præmisser nu skal nærlæses. Herefter vil det blive besluttet, om kendelsen skal kæres til Østre Landsret.
/ritzau/