Den 47-årige Niels Holck skal aflevere sit pas og melde sig til politiet til politiet i Hillerød hver anden dag.
Det besluttede Retten i Hillerød lørdag, efter at Niels Holck havde tilbragt natten i en celle i Vestre Fængsel.
Den 47-årige Holck blev fredag anholdt i Nordsjælland og fængslet frem til i dag.
Justitsministeriet har besluttet at udlevere Niels Holck til retsforfølgelse i Indien, hvor han er sigtet for i 1995 at have været med til at nedkaste fire ton våben til oprørere i den indiske delstat Vestbengalen.
De indiske myndigheder må acceptere en række krav fra Justitsministeriet for at få udleveret Niels Holck.
Den danske statsborger må for det første ikke blive henrettet og skal sendes tilbage til Danmark til strafafsoning seneste tre uger efter domsafsigelsen.