Nicole Kidman er snart tilbage på filmlærredet. Hun skal nemlig spille hovedrollen i filmatiseringen af Chris Cleaves roman 'Little Bee'.
Det er dog ikke den eneste rolle den australske skuespillerinde får i forbindelse med projektet. Nicole Kidman skal nemlig også producere filmen, der laves af BBC Films. Det skriver Variety.
'Little Bee' handler om et skæbnesvangert møde mellem den 16-årige forældreløse pige Little Bee fra Nigeria og et engelsk par i Afrika.
Manuskriptet til filmen skal skrives af Shawn Slovo, der tidligere har skrevet blandt andet 'Captain Corelli's Mandolin'.
Nicole Kidman kunne senest ses i filmen 'Australia', men hun har også haft roller i film som eksempelvis 'The Stepford Wives', 'Dogville' og 'Panic Room'.
Hun er i øvrigt netop nu i gang med filmen 'The Danish Girl', der er inspireret af den danske maler Einar Wegener og hans californiske kones liv.