Har du hang til mandler, så tjek lige posen, inden du spiser.
Fødevarestyrelsen advarer nu mod Atco-mandler solgt i 200g, 500g og 1000g poser.
"Ingen umiddelbar risiko, men produktet er vurderet uegnet til menneskeføde," skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Der er fundet møl i mandlerne fra og med pakkedatoen 3. marts i år.
Mandlerne er solgt i Bilka, Netto og Føtex og bør smides ud, lyder opfordringen.
Møl elsker fugt og varme og lægger æggene i madvarer, så deres larver har noget at leve af.