"Kun to varer tilbage" og "16 andre kigger på det samme tilbud som dig".
Onlinebutikkerne er designet til at få dig til at fylde mere i kurven, og da vi i højere grad foretager vores indkøb over nettet under coronakrisen, kan det være gavnligt at kende til de trick, der ubevidst får os til at købe mere.
- Der er især tre trick, netbutikkerne bruger, og som udnytter nogle af de psykologiske mekanismer, vi har i vores hjerner, siger Niels Holm Jensen, der er adfærdspsykolog og har undervist i adfærdsdesign og -psykologi ved Aarhus Universitet.
Alene i første halvår af 2020 er onlinehandlen steget med fem procent, og i alt har vi lagt godt 75 milliarder kroner hos netbutikkerne fordelt på 112 millioner handler, viser en halvårsanalyse fra nethandelsorganisationen FDIH.
For at få os til at købe spiller netbutikkerne især på knaphedsprincippet ved at tydeliggøre, at der kun er få varer tilbage.
Det kan også være i form af tilbud, der gælder i et tidsrum eller "først til mølle".
- Det stresser os og får os til at tro, at vi kan gå glip af noget, hvis vi ikke handler nu, siger Niels Holm Jensen.
En anden ting, netbutikker spiller på, er din evne til at glemme eller ikke orke at framelde abonnementer.
Derfor tilbyder de dem gerne gratis i en periode, hvorefter du automatisk bliver opkrævet betaling, når fristen er ovre, forklarer Niels Holm Jensen.
- Læg eventuelt en påmindelse ind i din kalender, der minder dig om abonnementet, kort tid før den første betalingsdato indtræder, forklarer han.
Som det tredje bliver du særligt eksponeret for såkaldte sociale beviser som "Andre købte også det her" eller "Plæneklipperen er meget populær lige nu".
- Vi er naturligt interesseret i det, der er populært, eller som andre synes om, fortsætter han.
Du vil formentlig have svært ved at forhindre hjernen i at løbe med på disse påvirkninger.
- Det er netop derfor, at så mange netbutikker benytter dem - de virker, og folk bemærker ikke, at de føler en ekstra impuls til at købe, siger Niels Holm Jensen.
Det er ikke ulovligt at reklamere for, at 16 andre kigger på samme hotelværelse som dig, eller at der kun er to af samme produkt tilbage - så længe det er korrekt.
- Men hvis man som erhvervsdrivende ved, at man har mere end ti produkter tilgængeligt, så må man ikke bilde forbrugerne ind, at man kun har ti - det er ulovligt, siger Eva Vindsebæk Sjøgren, der er chefkonsulent ved Forbrugerombudsmanden.
Har du mistanke om falsk markedsføring, kan du klage til Forbrugerombudsmanden.
/ritzau fokus/
Af Karen Würtz Klærke, Ritzau Fokus