Roskilde-borgerne skal nu vænne sig til, at en af byens historiske bygninger skifter navn.
På trods af sin mere end 300 år lange historie kan Hotel Prindsen nemlig ikke længere lyde det historiske navn, skriver BT.
Det sker fordi hotellets tidligere ejere, der gik konkurs sidste sommer, mener at have ejerskab over navnet. Og det har den nye ejere, kæden Zleep Hotels A/S, nu valgt at tage konsekvensen af.
- Det har desværre vist sig, at i modsætning til andre hoteller hvor vi har overtaget driften, at vi ikke umiddelbart kan anvende navnet 'Prindsen' på hotellet – på trods af at ejendommen i over 300 år har heddet Prindsen i en eller anden form. Det er meget beklageligt, og for os uforståeligt, men vi er blevet rådgivet til at tage konsekvensen og skifte navneti stedet for at køre en langtrukken retssag, siger Peter Haaber, direktør for Zleep Hotels, til BT.
Fremover vil hotellet derfor lyde navnet Roskilde by Zleep Hotels.