Bestanden af invasive mårhunde vokser massivt og udgør en stadigt større trussel for fugle, padder og krybdyr.
Derfor giver miljøministeren nu jægere mulighed for at bruge natsigte til at jage de nataktive rovdyr.
- Invasive rovdyr presser en række af vores i forvejen sårbare og truede arter som strandtudse og agerhøne. Derfor har jeg givet grønt lys til, at jægere kan få dispensation til at bruge natsigte mod mårhund og vaskebjørn, siger miljøminister Lea Wermelin (S) i en pressemeddelelse.
Jægerne har presset på i flere år for at få lov at montere natsigte på jagtvåben i kampen mod mårhunden.
Miljøministeren er på vej med en ny forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn. Men da mårhunden formerer sig i foråret, vil Miljøstyrelsen allerede nu give jægerne mulighed for dispensation til natsigte.
Både Danmarks Jægerforbund, Dansk Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse bakker planen op.
Den nye forvaltningsplan ventes klar i slutningen af februar. Heri ventes yderligere tiltag for at begrænse udbredelsen af de tre arter herhjemme.
Mårhundens vækst er på bare få år kommet nærmest ud af kontrol.
I 1995 var der registreret under ti mårhunde i Danmark.
Sidste år blev der skudt omkring 3000. Men om fem-ti år forventer man, at der er 30.000 mårhunde, hvis udviklingen fortsætter.
Vaskebjørnen forekommer derimod langt mere sporadisk i den danske natur. Men den bærer til gengæld på en farlig parasit, som kan smitte til mennesker.
Parasittens æg kan via dyrets afføring vandre rundt i menneskers krop og give hjerneskader, som kan være dødelige.
For at en jæger må bruge natsigte på jagtvåben, skal det være tilladt efter både Justitsministeriets og Miljø- og fødevareministeriets regler og praksis.
Det betyder, at jægeren skal søge tilladelse både hos politiet og Miljøstyrelsen. Tilladelse hos Miljøstyrelsen søges ved at sende en ansøgning.
Tilladelse hos politiet søges gennem politiets online ansøgningssystem.
/ritzau/