Rygter om narko og alkohol har fået skuespilleren Rudi Køhnke til at forlade jobbet som hovedrolleindehaver i TV 2's nye satsning til efteråret 'Store drømme', hvor bl.a. Anna David og Simon Mathew spiller med.
TV 2 forklarer Rudis afskedigelse som personlige problemer, mens skuespilleren selv mener, det skyldes en voldsom depression, siger han til Ekstra Bladet.
"Det kom som fra en solklar himmel. Som en sort sky. Jeg gik fuldstændig ned. Blev angst og fik en depression," siger Rudi til B.T.
Skuespilleren, der tidligere har spillet med i Nordkraft og Fidibus, får nu hjælp gennem terapi og lykkepiller, for at kunne håndtere rygterne, der er løbet gennem medierne, siden pressen fik nys om det i 2008.
Dog er drømmen om en skuespillerkarriere ikke gået helt i vasken, og Rudi regner med at vende stærkt tilbage, når han er kommet sig efter to til fem måneder.