Mandag kom Line Jakobsen Futtrup ikke hjem som aftalt, og siden er hun ikke set.
Lokalpolitiet i Nakskov efterlyser nu den 14-årige pige.
Line Jakobsen Futtrup har en forholdsvis lille omgangskreds, som alle bor i Nakskov-området, og derfor mener politiet, at hun opholder sig et eller andet sted i dette område.
Hun er 166 cm høj, har langt lysblondt hår og er spinkel af bygning. Da hun forsvandt havde hun en brun-sort dynejakke på sammen med sort-hvide bukser og lysebrunde bamsestøvler. Hun har også en sort rygsæk.
Hvis du har set Line Jakobsen Futtrup eller har oplysninger om hendes forsvinden, kan du kontakte politiet på 114.