Flere end 1000 personer - hovedsageligt unge - havde delt videomateriale med seksuelt indhold, hvor to 15-årige kan ses. Sådan lød det fra politiet i januar 2018, og de ville blive sigtet for at dele børneporno.
Nu er sagerne fra dengang - på nær et par - afgjort, og over 900 er straffet for at dele videoerne i Facebooks beskedapp, Messenger.
Det viser en ny opgørelse fra Rigsadvokaten over sagen, der er døbt Umbrella.
- Ingen kan længere undskylde sig med, at de ikke ved, at det er ulovligt at dele seksuelt krænkende materiale med børn og unge, siger psykolog Per Frederiksen fra Red Barnet.
Foruden sagerne fra januar 2018 er der ad to omgange - i henholdsvis 2019 og 2020 - rejst sager for deling af materialet.
Cirka fire ud af ti sager - 482 - er endt med en dom efter paragraf 235 for at dele børneporno, hvilket hovedsageligt har givet en kortere betinget dom, der altså i udgangspunktet ikke skal afsones.
Med sagen har mange unge fået en plet på børneattesten, hvilket kan have stor betydning, hvis man vil arbejde med børn.
- Det vil her være godt med en vurdering af, hvad der skaber den bedste børnebeskyttelse i den enkelte sag, siger Per Frederiksen.
388 sager er afgjort som krænkende billeddeling, der normalt udløser en bøde. I de sager har man vurderet, at der ikke kunne dømmes for børneporno.
I første omgang blev der ført en række prøvesager, som har lagt snittet for resten af sagerne.
Det har før været fremme, at bedømmelsen blandt andet handler om, hvilke versioner af videoerne der er delt, antal delinger, og om dem, der delte, var klar over, at de implicerede var under 18 år.
Miriam Michaelsen, der er bistandsadvokat for den forurettede pige i sagen, ser tilbage:
- Jeg tror, at det har en præventiv effekt i forhold til det, jeg kalder ups-delinger - altså når folk modtager noget, så tænker de forhåbentlig nu mere over, om de bør sende det videre, inden de gør det.
Men hun lægger heller ikke skjul på, at det har haft store konsekvenser for pigen, at der blev meldt offentligt ud om sagerne, da flere søgte på hende og materialet.
- Det har også haft den negative effekt, at der er flere, der er blevet ved med at dele - selv efter at det blev omtalt som ulovligt, og at man ville sigte 1000, siger hun.
Miriam Michaelsen understreger, at sagen ikke har en slutdato for pigen:
- For alle ofre for digitale krænkelser eksisterer der resten af deres dage en trussel om, at det kan blive delt igen.
/ritzau/