Både Tobey Maguire og instruktør Sam Raimi er ude af Spiderman. Og det samme er den lidt komiske og rare stemning.
Sony planlægger nemlig at reboote serien, så den kommer til at lægge sig mere op ad film som 'Batman Begins' og 'The Dark Knight', skriver hollywoodinsider.com.
I går, tirsdag, blev det ellers officielt, at den planlagte 'Spiderman 4' med Tobye Maguire i hovedrollen, bliver droppet. Og serien, som vi kender den, får dermed ikke en efterfølger. Til gengæld har Sony besluttet at gå tilbage i tiden og følge Peter Parker, alias edderkoppemanden, som teenager.
Det var ellers meningen, at der skulle komme en 'Spiderman 4', inden serien blev rebootet, men det blev droppet, da instruktøren måtte erkende, at han ikke kunne nå den planlagte premieredato i 2011.