To timer og 30 minutter, det er den tid en god gullasch skal simre under låg, men det er også den tid, Rafael Nadal skulle bruge for at besejre Andy Roddick ved ATP-finaleturneringen i London.
Den spanske verdensetter var længe i problemer mod den amerikanske superserver og tabte første sæt 6-3.
I andet sæt vendte Nadal dog kampen på hovedet og vandt 7-6 efter tiebreake. Spanieren fortsatte dominansen i tredje og sidste sæt, som han vandt 6-4.
Finaleturneringen i London afvikles som et gruppespil mellem verdens otte bedste herresingler.
Andy Roddick og Rafael Nadal er i gruppe A, hvor de også møder serbiske Novak Djokovic og tjekken Tomas Berdych.
I Gruppe B kæmper Roger Federer, Robin Söderling, Andy Murray og David Ferrer om de to semifinalepladser.
I dag møder Roger Federer, Andy Murray, mens David Ferrer står overfor svenske Robin Söderling.