Den 24-årige Rafael Nadal bliver ikke kaldt for 'Lerets Konge' for ingenting.
For syvende år i træk har Nadal netop hevet sejren hjem i den prestigefyldte tennisturnering i Monte Carlo.
Her slog han i to sæt den fjerde-seetede landsmand David Ferrer 6-4 7-6.
Den højrehåndede spanier, der har lært sig selv at spille tennis med venstre hånd, har trods sin unge alder domineret herretennis på ler de seneste mange år.
Sejren i Monte Carlo er verdensetterens 19. masters-sejr og 44. titel i alt.
Dagens finalesejr giver Nadal en oprejsning, han har haft brug for, efter at have tabt de seneste tre finaler, han har deltaget i.
Senest tabte han til Novak Djokovic i finalen under Sony Ericson Open i Miami.