Bankrådgivere snager i venners og naboers fortrolige økonomiske oplysninger. Det indrømmer flere banker ifølge Jyllands-Posten.
Både Nordea, Jyske Bank og Danske Bank har haft episoder med ansatte, der rodede i fortrolige oplysninger, der ikke kom dem ved. Enkelte kunder har klaget over, at de følte sig krænkede af ansatte.
Nordea har blandt andet haft en sag, hvor en medarbejder udnyttede fortrolige oplysninger i et udestående med en kammerat.
Bankerne fortæller dog, at det kun drejer sig om enkelte tilfælde, og at det altid fører til fyring af de ansatte.
Kilde: jp.dk.