Siden det i 2012 blev besluttet at inkludere børn med særlige behov i folkeskolen, er antallet af påbud for vold mod lærere steget. Det samme er antallet af folkeskolelærere, der anmelder en arbejdsulykke på grund af vold.
Før inklusionsloven lå det tal på 55 sager i 2011 og 66 sager i 2010. Lige efter inklusionen lå det med en enkelt udtagelse omkring 80 sager om året, og nu er det nede omkring 70 sager om året.
Men det er sandsynligvis kun toppen af isbjerget, vi ser her, vurderer Dorte Lange, der er næstformand i Danmarks Lærerforening.
- Hvis man igennem lang tid har været i situationer, hvor man ikke ved, hvor den næste flyvende genstand kommer fra, så kan man måske holde til det 12-13 gange. Så er det gang nummer 14, at man bliver bange for at gå ind i klasselokalet. Det kan udløse angst og depression, og så er det først der, det bliver indberettet som en arbejdsulykke, siger hun.
Artiklen fortsætter efter faktaboksen
2016: 72 sager
2015: 70 sager
2014: 87 sager
2013: 64 sager
2012: 81 sager
2011: 55 sager
2010: 66 sager
Note: Anmeldte arbejdsulykker i kategorien 'skader pga chok' på folkeskoler. Hvis en lærer har været udsat for vold, men ikke er kommet fysisk til skade, bliver ulykken kategoriseret under 'skader pga chok', hvis læreren er kommet fysisk til skade vil ulykken ende i en anden kategori. Antallet af anmeldelser gælder alle ansatte på folkeskoler, ikke kun lærerne.
Kilde: Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
UDVID 
Når der er færre lærere, der anmelder en arbejdslukke på grund af vold i dag end for tre år siden, tror Dorte Lange desværre ikke, det skyldes færre tilfælde af vold. For i samme periode er antallet af påbud fra Arbejdstilsynet for vold steget markant på folkeskoler og privatskoler.
Til gengæld er kommunerne generelt blevet bedre til at hjælpe lærere, som bliver udsat for vold, mens de er på arbejde, oplever de i Danmarks Lærerforening.
- Der er flere og flere kommuner, der tager arbejdsgiveransvaret på sig og hjælper lærerne med psykologbistand. Derfor hører vi efterhånden også om færre sager, som bliver indberettet som arbejdsulykker, siger hun.
Ikke den enkelte lærers ansvar
Den samme oplevelse har psykolog Lars Peter Andersen fra den Arbejdsmedicinske klinik i Herning, som også forsker i vold på arbejdspladser. I klinikken møder han jævnligt folkeskolelærere, der har været udsat for vold.
- Når de kommer hos os, er det typisk fordi, de har oplevet at stå alene med problemet. Hvis skolen til gengæld tager ansvar for det, der er sket, påvirker selve episoden typisk ikke lærere lige så meget, siger han.
Volden og risikoen for vold kan gøre lærernes anspændt og ængstelige, og det kan gøre, at de sover dårligt om natten, fortæller han.
- Men det er jo ikke den enkelte lærers ansvar at håndtere det her. Skolen skal erkende, at det her kan opstå, og forholde sig til, hvad de kan gøre ved det, siger Lars Peter Andersen.
Michael Ziegler, der er formand for kommunernes Løn- og Personaleudvalg, mener allerede, at kommunerne gør meget for at forebygge vold mod lærerne.
Men ifølge Dorte Lange gør de ikke nok. Hun ser inklusionen af elever med særlige behov som den primære årsag til den øgede vold mod lærerne, som Danmarks Lærerforening oplever. Og kommunerne bliver nødt til at forholde sig til, at lærerne ikke har tid og ressourcer nok til at give eleverne den støtte, de har brug for, mener hun.
- I den sidste ende handler det jo om, at vi må tage et fælles ansvar for det her. Lige nu er det meget skolelederen og lærere, der forsøger at bakse med tingene derude støttet af psykologer og andre. Politikerne har visioner for, hvad vi skal lave, men de bliver også nødt til at se på, hvad det er for nogle vilkår, vi har at gøre det under, siger hun.
Michael Ziegler er ikke enig i, at inklusion af elever med særlige behov er den primære årsag til, at lærere udsættes for vold. Han peger i stedet på en kulturel udvikling, hvor han oplever, at børn og unge generelt bliver mere truende og voldelige.
Læs hele Avisen.dk' tema om vold mod folkeskolelærere her.