Det er aldrig rart at være fanget i et mareridt, men i to kampe mod Bayern München er det præcis, hvad franske Marsielle har været udsat for.
Tyskerne vandt nemt første kvartfinalekamp på Velodromen i det sydfranske, hvor Marsielles storkrise i den hjemlige liga forplantede sig til Champions League.
Og det blev ikke en tøddel bedre for franskmændene, der efter aftenens nederlag er uden sejr i 10 kampe i streg.
Der skulle blot gå to minutter før Bayern München testede det franske forsvar.
Ivica Olic forsøgte sig, men fik sit skud blokeret.
Kroaten skulle dog blive aftenens helt store bøddel i Bayern.
Men før Olic-show var det Marsielle, der kom uhyre tæt på et mål, der kunne have givet spænding i returkampen, hvor Bayern München kom med en 2-0 føring.
Efter 13 minutters spil viste kampens store oplevelse Franck Ribery sin ypperlige teknik, da han afdriblede Marsielle-forsvaret og spillede Ivica Olic helt fri. 1-0 Bayern München.
Der skulle blot gå seks minutter mere før Olic igen straffede franskmændene.
Ribery driblede igen og til sidst endte bolden hos Olic, der usvigeligt sikkert satte bolden i nettet.
I starten af anden halvleg dominerede hjemmeholdet. Marsielle virkede rystet og kunne ikke sætte sig voldsomt igennem.
Spillets tempo faldt langsomt, Marsielle overtog mere af spillet, men kunne ikke komme frem til det helt store i Bayerns felt.
Med 2-0 er tyskerne videre med samlet 4-0.