En 14-årig pige blev så bange for et postbud, der ringede på døren på hendes hjemadresse, at hun låste sig inde på toilettet.
Det skriver Frederiksborg Amts Avis ifølge Sjællandske.
Episoden udspillede sig tirsdag ved 13-tiden i boligområdet Vædderen i Ølstykke uden for København. Manden, der kom med pakkepost, forsøgte ifølge pigens udsagn at komme ind i hjemmet, men det mislykkedes.
Pigen kontaktede Nordsjællands Politi, der ankom til adressen kort efter. Her mødte ordensmagten postbuddet, og det viste sig, at manden faktisk var postbud og havde en hel legitim grund til at befinde sig ved pigens hjem.