Mindst fem biler er nu blevet beskudt i Odense og på det nordlige Fyn.
Fredag modtog Fyns Politi nemlig en henvendelse fra en bilist, der blev beskudt fredag formiddag.
Politiet har haft nogle af de ramte biler til undersøgelse, og det tyder på, at der er blevet skudt med en salonriffel, skriver Fyens Stiftstidende.
Flere af de bilister, der er blevet ramt, mener, at skuddene er blevet affyret fra en mørk eller sort varevogn eller firehjulstrækker.
Vicepolitikommisær Carsten Mogensen fra Fyns Politi fortæller, at gerningsmanden formentlig skal findes i området mellem Odense, Otterup, Bogense og Søndersø.