Hvis man var vild med underholdningsprogrammet AHA, så er der godt nyt for de danske tv-seerere hen over sommeren.
For i juli måned er den folkekære skuespiller og tv-vært Peter Mygind igen er at finde i fjernsynet, når han er vært på DR1s nye sommerunderholdning 'Quiz og kærlighed', skriver B.T.
Hver fredag i juli disker Mygind op med fest og sang, når han inviterer to hold med kendte danskere til at kæmpe mod hinanden i sang og musikviden på Tiøren.
Programmet vil være spækket med danske sangere, hvor Brødrene Olsen stiller op mod Silas Holst og Julie Steincke i første program, og hvor der bliver serveret anekdoter fra et festligt liv i musikkens tjeneste.
"Vi skal hygge igennem", siger Peter Mygind, der har valgt sit yndlingsnummer, 'Love Is In The Air' som titelsang, skriver avisen.
Også Birthe Kjær har sagt ja til at være med, med Bobo Moreno ved sin side, og Pernille Højmark har allieret sig med sin 'Krøniken'-kollega Jesper Lohman, mens Keld Heick for en enkel aften vender tilbage til DR i selskab med Trine Appel.
Kilde: B.T