Det er mere skandalerne end musikken Pete Doherty er kendt for. Og selv om hans nye album har høstet mange anmelder-roser, så virker det stadig som om, han er mere optaget af at leve det vilde liv end at lave musik.
Og det er eftersigende synd, for hans soloalbum 'Grace/Wasteland' er noget af det bedste musik, han nogensinde har lavet.
Men Pete Doherty gider ikke rigtig tale om sin musik. Derfor har den britiske bad boy, som blandt andet har været kæreste med supermodellen Kate Moss, været ude at sige, at han da ved flere lejligheder har solgt stoffer til kollegerne i ' The Strokes'.
Så selv om Pete Doherty nu er fyldt 30 år, og har bedrevet en plade, som imponerer anmelderne, så vil han stadig hellere opfattes som bad boy end som musiker.
Doherty har stået i spidsen for både 'The Libertines' og 'Babyshambles'.