Julesange er måske ikke lige, hvad man umiddelbart forbinder med Dylans hæse stemme. Men det lader til, at musikeren nu lægger billet ind på det lukrative juleplade-marked.
Rygterne siger, at Dylan, efter han havde afsluttet sin europaturne og indspillet den nye plade 'Together Trough Life, indspillede flere julesange. Silver Bells, Here Comes Santa Claus, Must Be Santa og flere andre kendte amerikanske juleklassikere skulle være at finde på albummet.
Efter sigende skulle indspilningerne være sket i Brownes Groove Masters-studiet i Santa Monica i Californien, og musikeren fik hjælp af musikere, der også er med på hans nye album. Det skriver gaffa.dk.
Tidligere har mange kendte musikere forsøgt sig med julemusik med varierende grad af succes.
Dylan brød igennem med albummet 'The Freewheelin' Bob Dylan' fra 1963.