I 20 år har Lina Rafn og Paw Lagermann sparket festen i gang på de danske scener.
Med hævet basarm og masser af attitude har de under navnet Infernal adskilt sig fra det typiske P3-hit, og det er ikke gået ubemærket hen.
Kritikerne har stået i kø, og fordomme har der været nok af, fortæller bandet.
- Hold kæft, hvor tog det lang tid, før folk forstod, at jeg havde brikker at flytte med, fordi jeg klædte mig jo som en tøjte. Og jeg vidste godt, at jeg ville komme til at have længere vej til målet, end hvis jeg var mere underspillet og afdæmpet, lidt mere jeans og læderjakke, fortæller Lina Rafn.
Duoen har blandt andet storhittet med feststemte numre som "From Paris to Berlin" og "I Won't Be Crying", og dance-pop-genren har også til tider været med til at sætte gruppen i et misforstået lys, forklarer Lina Rafn.
- Ja, vi holder basarmen højt, men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke reflekterer, at vi ikke er nuancerede, men det er der eddermame mange, der har troet. Folk tror, at når jeg kan lave musik, der er så entydigt pumpende derudad, så må jeg jo være snotdum, siger den 40-årige sangerinde og sangskriver.
Hun bliver bakket op af kollegaen Paw Lagermann, der forklarer, at der i den danske musikbranche ifølge ham er en tendens til at hylde det mørke og dystre.
- Det er jo ikke samfundskritisk musik, vi har skrevet. Som vi plejer at sige, så redder den ikke verden, men den redder forhåbentlig en lørdag aften, siger han og fortsætter:
- Men der er også mennesker, som på hjemmesiden skriver, at de har lyttet meget til et nummer, mens de var igennem en nedtur, og at det har hjulpet dem vildt meget. Så musikken kan måske lidt mere end en lørdag aften, men det er jo ikke Bob Dylan eller Cohen (Leonard Cohen, red.), hvor vi skal føle smerte, forklarer han.
Flere gange har gruppen også oplevet, at folk har sat spørgsmålstegn ved, om de selv stod bag deres musik.
- Den fordom er der efterhånden ikke mere, men på et tidspunkt var der mange, der troede, at vi ikke selv lavede musikken. Faktisk laver vi mere selv end de fleste, siger Paw Lagermann grinende.
På en musikworkshop for nylig skulle han forklare en gruppe musikere, hvordan han som producer arbejder, og efterfølgende oplevede han, at særligt rockmusikerne var enormt interesserede.
- De var alligevel overraskede over, hvor meget der var i at lave musikken, hvor man er sådan lidt: "jamen for helvede, hvad havde du regnet med? Vi laver jo ikke bare tingene lynhurtigt". Det tager bare tid, forklarer Paw Lagermann.
Han understreger, at 20 år i branchen nu har aflivet de fleste fordomme, fordi Infernal efterhånden har bevist, at bandet er levedygtigt.
Og skeptiske smagsdommere, kritikere og branchesnobberi har Infernal for længst også lært at lukke ørerne for.
- Jeg kender mange musikere, producere og artister, som meget kalkuleret fravælger bestemte melodistumper i indie-genrens navn. De ved godt, at det ville virke, men de ved også, at de så bliver slagtet på det kommercielle alter, siger Lina Rafn og uddyber:
- Vi har altid stædigt holdt fast i, at det vigtigste er, at musikken virker. Og så må alle smagsdommerne derude hoppe op og falde ned på det, for jeg gider ikke lefle for det.
Infernals nyeste single, Weightless, kommer på gaden 14. april.
5. maj udgiver gruppen singlen "Holding On", og til efteråret tager bandet på jubilæumsturné.
/ritzau/FOKUS