Der er øjensynligt flere udlægninger af Egyptens tidligere præsident Hosni Mubaraks helbredstilstand.
Søndag lod hans advokat, Farid el-Deeb, verdenspressen forstå, at Mubarak havde lidt et slagtilfælde og var efterfølgende gledet ind i koma, skriver New York Times.
Men blot få timer senere kunne hospitalsfolk afvise den påstand og fortælle, at Mubarak bare havde lidt af forbigående lavt blodtryk.
De sære udmeldinger kommer blot få uger før, at 83-årige Mubarak skal for retten, anklaget for korruption og drabet på demonstranter. Mens hans to sønner sidder fængslet, har han selv fået lov at ligge på et hospital under stærk bevogtning.
Det er ikke første gang, advokaten har advaret mod den tidligere leders dårlige helbred. I juni påstod advokaten, at Mubarak havde kræft. En påstand, der også hurtigt blev afvist af Sundhedsministeriet, som hævede Mubarak led af en hjertesygdom og depression.
Kilde: New York Times