Morten Olsen præsenterede i dag de 30 spillere, som skal kæmpe om de 23 pladsen i landsholdets VM-trup.
Især overrasker det, at Olsen finder plads til backen Patrick Mtiliga fra spanske Malaga, der kun har en enkelt landskamp på cv'et.
Men også Mikkel Beckmann var en anden overraskelse i truppen. I foråret han han været med til at spille fremragende for Randers FC. Sidst han var på holdet, var han ellers så overrumplet, at han glemte sit tøj.
"Han husker sit tøj den her gang. Det er en spiller, som er klar til at blive indlemmet i den her trup," slog træneren fast
Her er alle 30 udtagene spillere. De 26 første er allerede nu udtaget til træningskampen mod Senegal 27. maj i Aalborg.
Thomas Sørensen (Stoke), Stephan Andersen (Brøndby), Kim Christensen, (Göteborg), Jesper Christiansen (FCK), Daniel Agger (Liverpool), Per Krøldrup (Fiorentina), Simon Kjær (Palermo), Lars Jacobsen (Blackbrun), Patrick Mtiliga (Malaga), Simon Poulsen (AZ Alkmaar), Martin Jørgensen (AGF), Jakob Poulsen (AGF), William Kvist (FCK), Christian Poulsen (Juventus), Thomas Envoldsen (Groningen), Daniel Jensen (Werder Bremen), Thomas Kahlenberg (Wolfsburg), Nicklas Bendtner (Arsenal), Michael Krohn-Dehli (Brøndby), Jesper Grønkjær (FCK), Jon Dahl Tomasson (Feyenoord), Dennis Rommedahl (Ajax), Christian Eriksen (Ajax), Søren Larsen (Duisburg) og Michael Silberbauer (Utrecht).
De sidste fire der står stand by er:
Anders Møller Christensen (OB), Leon Jessen (FCM), Mikkel Thygesen (FCM) og Morten Duncan Rasmussen (Celtic).
Allerede inden Olsen afslørede de 30 spillere satte han ord på de generelle overvejelser, der ligger til grund for udtagelsen.
"Et fodboldholder jo egentlig som en symfoniorkester - selvfølgelig er der solisterne, men der skal også være dem, der holder takten. Dem der binder spillet sammen, finder rytmen," lyder en metafor fra træneren.
Samtidig er Olsen klar til den kritik, der helt sikkert vil komme af hans 30 udvalgte.
"Jeg har et job, hvor alt hvad jeg foretager mig, det bliver der stillet spørgsmålstegn ved," vurderer han.
"Uanset hvem der skulle udtage 30 spillere ville blive bombarderet med spørgsmål bagefter," lyder det fra landstræneren, der nævner, at FC København eksempelvis verbalt har forsøgt at presse ham udtage netop deres spillere.
De 30 navne skal i morgen indsendes til Fifa i morgen, inden truppen den første juni barberes ned til 23 spillere, der er så heldige faktisk at kunne rejse til Sydafrika.