Overhuset i det britiske parlament har konstateret en tilbagegang i salget af elbiler i Storbritannien, og det skyldes Mr. Bean, siger forsamlingen.
Eller rettere; det skyldes skuespilleren og komikeren Rowan Atkinson, som er kendt for blandt andet rollen som Mr. Bean.
Rowan Atkinson er mere end komiker og skuespiller. Daily Mail skriver, at han er elektronikingeniør, så han ved noget om elbiler. Og så er han i øvrigt også glad for biler.
Overhusets klimaudvalg peger på, at et indlæg, som Atkinson skrev i The Guardian i juni i fjor, har bidraget til en nedgang i salget.
Her skrev Atkinson, at elbiler har en fantastisk mekanik, men at "de mangler lidt sjæl".
- Jeg tror, at vore hvedebrødsdage med elbiler er ved at slutte, og det er ikke så ringe.
Også miljøgruppen Grøn Alliance er efter Atkinson:
- En af de mest skadelige artikler blev skrevet af Rowan Atkinson i The Guardian, men den er blevet tilbagevist.