I et interview med mediet Newsner fortæller Janni Ree, at hendes mand, rigmanden Karsten Ree, har det nogenlunde.
Karsten Ree blev efter et længere udredningsforløbs i august diagnosticeret med demens.
Siden har Janni Ree og den øvrige familie ønsket ro omkring ham, men nu fortæller Janni Ree, at han virker frisk, og at sygdommen synes stagneret.
- Han har det nogenlunde. Selvfølgelig er der dage, hvor det går op og ned og vi er tilbage til dér, hvor der er ting, som han ikke kan huske, fortæller Janni Ree. Hun tilføjer, at den 78-årige rigmand er "rimelig frisk".
- Og det nyder jeg, siger hun.
– Jeg nyder, at han har de der friske øjeblikke, fordi vi ved jo alle, at når man er dement, så bliver det kun værre og til sidst går man ind i en skal, så jeg nyder de gode tider.
Karsten Ree har sat sit 527 kvadratmeter store luksuspalæ Vedbæklund til salg for 120 millioner kroner. Samtidig er der købt en lejlighed i Hellerup, som parret er klar til at flytte til, når et salg er gennemført.