Jose Mourinho har hentet 32-årige Ricardo Carvalho til Real Madrid, oplyser den spanske storklub på sin hjemmeside.
De to kender hinanden temmelig godt, da Carvalho under den nye Real-træner vandt Champions League i 2004 med Porto samt to Premier League titler med Chelsea.
Carvalho bliver den femte nye spiller, som Mourinho forstærker holdet med denne sommer efter Angel Di Maria, Sergio Canales, Pedro Leon og Sami Khedira.
Den portugisiske landsholdsspiller er kendt for sin gode placeringsevne, sin speed og sin elegance.
Ifølge sportsaviserne AS og Marca har han indgået en to-årig kontrakt. Real Madrid skal angivelig slippe otte millioner euro for Carvalho.