Real Madrids træner får hadedommer mod FC Barcelona.
Det europæiske fodboldforbund, UEFA, har nemlig sat den belgiske dommer, Frank de Bleeckere til at dømme den anden semifinale i Champions League mellem de to rivaler.
Jose Mourinho har storkritiseret belgieren af flere omgange, men det rører ikke UEFA skriver eb.dk.
"Jeg kan ikke sige, hvad jeg føler. Jeg har kun et spørgsmål. Hvorfor. Hvorfor Øvrebø, Busacca, Frisk, Stark, De Bleeckere. Hvorfor alle disse personer. Hver eneste semifinale giver det samme. Så hvorfor?," spurgte Mourinho i sidste uge.
Belgieren har ingen kommentarer til trænerens kritik.
"Jeg vil ikke reagere på det. Jeg ved ikke, om jeg ser Mourinho, jeg ser normalt spillerne og trænerne under opvarmningen, ikke mere end det."
"Denne kampe er, hvad du dømmer for, det er fantastisk. På den anden side er jeg bevidst om, at det er en meget spændt situation, og alt vil blive analyseret i detaljer," siger de Bleeckere.
Der er derfor lagt op til drama fra start, hvor Real Madrid skal indhente et 2-0 nederlag.
Mourinho selv må se kampen fra tribunen, fordi han blev udvist for brok i den første kamp.
Kilde: eb.dk