Ritzau
Opdateret kl. 06:28
En 43-årig motorcyklist er død, efter at han fredag var involveret i en trafikulykke i Kregme syd for Frederiksværk.
Det oplyser vagtchef Flemming Hansen fra Nordsjællands Politi ved 5-tiden lørdag morgen.
Motorcyklisten, der var bosiddende i Halsnæs Kommune, blev efter ulykken i kritisk tilstand fløjet med helikopter til Rigshospitalets Traumecenter i København.
Politiet modtog anmeldelsen klokken 17.40. Den gik på, at der var sket en ulykke på Hillerødvej ved Kappelhøjvej i Kregme.
- Det er en motorcykel, der er kørt ind i en bil, eller omvendt. Vi har en bilinspektør på stedet, som skal forsøge at afklare hændelsesforløbet, fortalte vagtchef Michael Dalby fra Nordsjællands Politi fredag aften.
En bilinspektør er en teknisk ekspert - typisk ingeniøruddannet - som ud fra undersøgelser af spor fra ulykkesstedet og de implicerede køretøjer ofte er i stand til at konkludere, hvad der er gået forud for en ulykke, og hvad der kan have forårsaget ulykken.
De undersøgelser tager dog noget tid at afslutte, og politiet kunne derfor fredag aften ikke sige nærmere om, hvad der er foregået.
Føreren af bilen blev bragt til sygehuset i Hillerød.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.