En 40-årig motorcyklist fra Greve er tirsdag aften omkommet efter en færdselsulykke ved indkøbscentret Waves i Greve. Manden påkørte en holdende bus. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Motorcyklisten, der bar hjelm, blev svært skadet ved sammenstødet. Han blev med ambulancehelikopter fløjet til Rigshospitalet, hvor han klokken 23.15 afgik ved døden.
Årsagen til ulykken kendes endnu ikke. Et vidne hørte påkørslen, men så den ikke. Bussen, som motorcyklisten kørte ind i, var gået i stykker og ventede på at blive bugseret væk.
- Bussen holdt ud for et stoppested - under et tændt gadelampe - men i første vognbane, oplyser politiet.
Der var hverken chauffør eller passagerer i bussen, da ulykken skete. Motorcyklisten var ikke påvirket af spiritus, skønner politiet, som har begæret et retslægeligt ligsyn.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.