Peter Birch - nok bedre kendt som 'Paradise-Peter', 'Ulven Peter' eller bare 'Amalies kæreste' - ligger alvorligt kvæstet på Herlev Sygehus.
Det kan han takke sin afhængighed af motorsport for.
Paradise Hotel-vinderen brækkede hoften, da han styrtede slemt på motocross-banen MXarena i Sverige. Senere blev han fløjet tilbage til Danmark, hvor lægerne nu pumper ham med smertestillende medicin.
"Jeg har spist masser af piller for at holde smerterne væk. Jeg er på morfin. Men ellers går det okay," siger Peter til Ekstra Bladet.
"Jeg ramte lidt for kort på en hop-sektion, og så fløj motorcyklen gennem luften. Jeg landede hårdt og brækkede hoften, og jeg har også fået nogle knubs," forklarer han.
Trods ulykken fortsætter Peter med at køre stærkt på de mudrede jordbaner fremover.
"Jeg er blevet afhængig af at køre motocross. Det giver mig et stort kick, og jeg elsker sporten. Jeg ved godt, at det er meget svært at forklare Amalie, men jeg håber, at hun forstår mig," lyder det.
Han regner med, at det vil tage op til otte uger at blive helt rask igen.
Kilde: Ekstra Bladet