I februar måned udkommer Morisseys nye LP 'Years of Refusal', og derefter ved rocksangeren ikke, hvad der så skal ske.
Rygtet siger, at Morissey, der tidligere var gruppen 'The Smiths' frontfigur, har tænkt sig helt at forlade musikbranchen på trods af mange års succes med sit materiale. Han mener selv, at han vil miste sin værdighed, hvis han fortsætter i branchen og vil derfor hellere stoppe, mens legen er god.
"Jeg har virkelig ikke lyst til at fortsætte meget længere. Min opfindsomhed og værdighed vil gå tabt, hvis jeg fortsætter. På et tidspunkt har man sagt, hvad der skal siges," lyder det fra Morrissey i et interview med magasinet 'Filter'.
Første single fra det nye album 'Years of Refusal' udkommer den 9. februar med singlen 'I'm Throwing My Arms Around Paris'.