I går ramte tyfonen Morakot Kinas sydøstlige dele. Kilder melder om bølger på op til ni meter. Og et barn har mistet livet, meddeler BBC.
Mere end en million kinesere er i dag på flugt fra en tyfon, som i går eftermiddags raserede Kina efter længere tids hærgen i andre dele af Asien.
Inden tyfonen ramte Kina har den i weekenden hærget Taiwan, hvor den har kostet 12 personer livet, og forårsaget de værste oversvømmelser i mere end 50 år.
Tyfonen Morakot overraskede i weekenden i Taiwan ved at give 2,5 meter regn i løbet af to dage, så store mængder regn er en rekord stor og yderst farlig mængde regn.
Taiwanesiske styrker leder fortsat efter mere end 50 personer, som er meldt savnet efter oversvømmelserne.
Tidligere har stormen Etau og de deraf følgende oversvømmelser dræbt mindst ti japanere. Og efterladt mange hjemløse.
Asien er generelt hård plaget af storme og tyfoner fra juli til september, men i år har vejrfænomenerne været voldsommere end de tidligere år.