I en lille støvet landsby i det nordlige Indien sidder en kvinde, der kunne være både mor, mormor og oldemor på de kanter. Hun er dog kun lige blevet det første.
Kvinden, Rajo Devi Lohan, fødte nemlig sit første barn i november, i en alder af 70 år. Og dermed er hun den ældste førstegangsfødende kvinde i verden, som man kender til, skriver The Guardian.
"Vi har ventet i over 40 år på dette barn. Det er Guds gave til os," fortæller den glade mor, der forventer at give barnet bryst i "mindst tre år":
Faderen til barnet er 72 år og hedder Baba Ram.
Nyheden om den sjældne nybagte mor har fået utallige mennesker til at lægge vejen forbi landsbyen Alewa, der ellers ikke har mange besøgende - de vil alle se den nyfødte baby, som er en lille pige, der har fået navnet Naveen Lohan.
Hvert eneste år bliver der født 25 millioner børn i Indien.