Undersøgelse: Mænd vil holde mere barsel

Mænd vil meget gerne tilbringe mere tid på barsel, men halter gevaldigt efter kvinderne, viser ny undersøgelse.
Fædre vil gerne bruge mere tid på barsel, viser ny undersøgelse.
Fædre vil gerne bruge mere tid på barsel, viser ny undersøgelse. Foto: Christian Lindgren / Scanpix

Mange fædre vil gerne holde mere barsel, end de gør.

Det viser en undersøgelse, som Epinion har lavet for HK/Privat. 

I dag tager mødre i gennemsnit ni gange så meget barsel, som fædre.

I Epinion-undersøgelsen blandt HK/Privats medlemmer svarer over halvdelen af mændene mellem 25 og 45 år, at de gerne vil holde mere barsel.

Men samtidig viser undersøgelsen også, at 56 procent af mændene kun har holdt en måneds barsel eller mindre.

- Ligestillingen har det altså mere end skidt, når det gælder barselsorlov. Og det koster dyrt på kvinders livsløn og karriere. Derfor skal vi blive bedre til at dele orloven, siger Simon Tøgern, som er formand for HK/Privat, i en pressemeddelelse. 

I undersøgelsen nævner 51 procent, at økonomi er forklaring på, hvorfor mor tager mere end far. 

 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.