Trods landsdækkende kampagner er de berygtede højresvingsulykkers tid ikke forbi.
I dag blev en 27-årig kvinde og hendes tre-årige søn ramt af en lastbil. Mod alle odds slap de begge med livet i behold. Det skriver bt.dk.
Drengen sad i et barnesæde og slap med knubs. Hans mor var mere uheldig og fik sit ene ben kørt over.
"Det er en højresvingsulykke, hvor føreren af lastbilen ikke kan se moderen og hendes søn," siger vagtchef Kim Madsen fra Københavns Vestegns Politi til B.T.
Kvindens tilstand er kritisk, men hun er udenfor livsfare.
Kilde: bt.dk