Hver tiende dansker under 26 år fralægger sig ansvaret, når der skal betales regninger, spares op og lægges budget. I stedet overtager forældrene kontrollen og sørger for, at der er styr på privatøkonomien.

Det viser en ny undersøgelse, som TNS Gallup har foretaget for Nordea.

Det er uheldigt og forkert, forklarer forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen, som er forbrugerøkonom hos Nordea.

- Forældre har et ansvar for at børnene lære at styre økonomien. Det er naturligt, at de unge beder forældrene om hjælp, men det er uheldigt, når forældrene decideret overtager kontrollen og udfører arbejdet.

- De burde i stedet hjælpe og vejlede, men typisk bliver forældrene utålmodige og synes, det er lettere at gøre tingene selv frem for at lære fra sig. Men det er altså en fejl, siger Ann Lehmann Erichsen.

I næste uge sættes penge på skoleskemaet, når der for andet år afholdes Pengeuge på 375 danske folkeskoler rundt om i landet. Formålet er at hjælpe 7. og 8. klasseeleverne med at forstå penge og økonomi bedre.

Læs også:

Lussinger og rusk: Hver sjette barn udsættes for vold i hjemmet

Og der kan være god grund til at lære folkeskoleeleverne om penge. De unge stifter nemlig ikke bekendtskab med penge og løn igennem fritidsarbejde i lige så høj grad som tidligere.

En rapport fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, viser, at 40 procent af de 15-årige havde et fritidsjob i 2013, hvilket er lavere end fire år tidligere, hvor halvdelen havde et job.

- Det er ærgerligt. Vi kan se, at de unge, som har haft et fritidsjob, er længere fremme i bussen med hensyn til økonomihåndtering.

- De får hurtigere et indtryk af, hvad penge er for en størrelse, når de selv har tjent dem. Det giver noget brugbar viden og skaber naturlig interesse, når man selv har fået en lønseddel og kan se, hvad man egentlig betaler til, siger Ann Lehmann Erichsen.

Læs også:

Løkkes kvindepolitik vækker harme