Chokoladeelskere må vente lidt endnu med at smage de 'granola-barer', som skuespilleren Miley Cyrus netop skulle til at lancere.
Chokoladebarerne, der indeholder blandt andet peunuts, er nemlig blevet tilbagekaldt, fordi de mistænkes for at være tikkende salmonella-bomber. Det skriver Entertainmentwise.com.
I en officiel udtalelse fra den canadiske fødevarekontrol, 'Canadian Food Inspection Agency' (CFIA), står der:
"CFIA advarer offentligheden mod at spise de fødevarer, der er nævnt herunder (blandt andet Miley' choko-bar, red.), fordi disse fødevarer mistænkes for at indeholde salmonella."
Miley Cyrus, der spiller Hannah Montana i den populære serie af sammen navn, ser dog ikke ud til at være synderligt påvirket af advarsel fra fødevaremyndighederne.
Søndag er hun nemlig set i hyggelige omstændigheder med venner på en sushi-bar i Katsuya.